| Ekstra Posten den 27. marts 2006 - Damsted er
involveret i mange lokale projekter.
Ca. 50 medarbejdere er beskæftiget i firmaet
i øjeblikket, og 3 nye lærlinge er
lige startet. Selvom frosten er i jorden, og foråret
lader vente på sig, er der ikke stilstand
hos firmaet Damsted, Perlestikkergade 13 i Nakskov.
Indehavere af firmaet er brødrene John
og Per Damsted.
Ca. 50 medarbejdere er p.t. beskæftiget
i firmaet, herunder 3 snedkerlærlinge samt
2 murerlærlinge, som bliver udlært
den 1. april og fortsætter i firmaet. Derudover
er der lige startet 3 nye lærlinge i firmaet.
Der er således arbejde nok til alle ansatte
- blandt andet er firmaet Damsted involveret i
flere lokale projekter.
Nakskov Sejlklub
Et af projekterne er hos Nakskov Sejlklub, hvor
Damsted har opført en tilbygning på
ca. 50 kvm. til det eksisterende klubhus på
hestehovedet. Tilbygningen giver mere plads til
sejlklubbens medlemmer og en flot udsigt ud over
Fjorden.
Vi er nu 95 % færdig med vores arbejde.
Derudover mangler det sidste indendørs
arbejde, som bliver udført af klubbens
medlemmer, så det "nye" klubhus
kan stå klar til standerhejsning søndag
den 30. april, siger John Damsted.
Restaurant fjorden
bliver handicapvenlig
På Hestehovedet er Damsted også lige
startet på et nyt projekt. Det drejer sig
om en større udvidelse af Restaurant Fjorden.
Arbejdet startede sidst i frebruar og omfatter
en tilbygning på ca. 35 kvm i kælderniveau
til udvidelse af køkkenfaciliteterne, lagerrum
og medarbejderfaciliteter. Her bliver også
installeret en ny tank med gas - som energikilde
til madlavningen i køkkenet. Desuden
opføres en ny tilbygning på ca. 100
kvm mod syd og vest i forbindelse med restaurantionslokaliteterne.
Når byggeriet står færdigt,
vil indehaveren af Restaurant Fjorden, Elin Hellesø,
have plads til 160 personer i to afdelinger, hvor
der også installeres trådløs
adgang til Internettet for gæsterne.
Byggeriet omfatter også tre nye facader,
ligesom det gamle, flade tag udskiftes med et
nyt med mere hældning. Der er også
tænkt på de handicappede gæster
i projektet. Der installeres nemlig en elevator,
så kørestolsbrugere og dårligt
gående let kan få adgang til restauranten.
Det store projekt forventes at stå helt
færdigt omkring 1. juni i år, men
arbejdet vil være så langt fremme,
at Elin Hellesø kan åbne sæsonen
som planlagt den 24. marts, selvom der stadig
vil være lidt byggerod.
Kommuenen får hjælpemiddelsdepot
Nakskov kommunes hjælpemiddelsdepot overfor
Skovcentret er ligeledes et projekt, firmaet Damsted
står for. Starten gik først i oktober
2005, og hjælpemiddeldepotet forventes klar
til ibrugtagning den 1. juli 2006.
Hjælpemiddelsdepotet bliver på knapt
1000 kvm med bl.a. 9 kontorer samt personalefaciliteter
for Sundhedsområdets medarbejdere. Desuden
etableres bedre forhold for Sundhedsområdets
biler - med åbne garager på pladsen
foran depotet.
Lohse udvider
Købmand Svend Erik Lohse har også
hyret firmaet Damsted til at stå for en
større ombygning og udvidelse i Nygade
og Kattesundet. Det giver en udvidelse af Lohses
butik på ca. 150 kvm. Det gamle lager og
garage
ud mod Kattesundet er revet ned, og her opføres
udvidelsen til den eksisterende butik, som i øjeblikket
huser Klinik for fodterapi ud mod Nygade, indrettes
til brug for Lohses Stormode, som flytter fra
den anden side
af Nygade. Fodterapeuterne flytter til gengæld
til et større lokale, der indrettes i Lohses
nuværende lokale ud mod Kattesundet med
indgang herfra.
Varmtvandsbassinet skal det nævnes, at firmaet
Damsted er ovedentreprenør på projektet
med varmtvandsbassinet, der skal bygges ved Nakskov
Idrætscenter. Her er Damsted netop gået
i gang med gravearbejdet.
|