| Folketidende den 20. Juni 2006 - Damsted klarer det meste
Egentlig er firmaet Damsted et tømrer og snedkerfirma. Men når brødrene John og Per Damsted skal finde opgaver til de ansatte, er man nu også inde over med andre opgaver.
Man løser autoriserede kloakmester opgaver ligesom graveopgaver, så den konkrete betegnelse er vel entreprenørfirma for firmaet, der ligger på Perlestikkergade i Nakskov.
Her har man 5000 kvadretmeter i et tidligere slagteri. Og hvor grise og køer var opbevaret sørger man nu for at lave vinduer og døre i pvc.
Vi samler det hele på eget værksted og vi kan leve op til de nyeste bestemmelser, som lige er indført, fastlår Johhn Damsted.
Der er kommet nye krav til energiforbruget i bygninger og det kan man honorere både ved nybygninger og tilbygninger. Seneste større arbejde er et 1000 kvadretmeter stort hjælpemiddeldepot ved Skovcentret.
Firmaet blev startet af Karl Damsted i 1965 . I 1971 flyttede man til de nuværende lokaler. Tidligere var der blot 6 ansatte og nu er man faktisk oppe på 40 ansatte.
Konjunkturerne begyndte at gå opad med stormen i 1999 og siden er det bare fortsat. Og der er ingen tegn på at det skal stoppe, slutter John Damsted.
|