Restaurant
Fjorden bliver handicapvenlig
På Hestehovedet er Firma K. Damsted også
lige startet på et nyt projekt. Det drejer
sig om en større udvidelse af Restaurant
Fjorden. Arbejdet startede sidst i februar og
omfatter en tilbygning på ca. 35 kvm i kælderniveau
til udvidelse af køkkenfaciliteterne, lagerrum
og medarbejderfaciliteter. Her bliver også
installeret en ny tank med gas - som energikilde
til madlavningen i køkkenet.
Desuden opføres en ny tilbygning på
ca. 100 kvm mod syd og vest i forbindelse med
restaurantionslokaliteterne.
Når byggeriet står færdigt,
vil indehaveren af Restaurant Fjorden, Elin Hellesø,
have plads til 160 personer i to afdelinger, hvor
der også installeres trådløs
adgang til Internettet for gæsterne.
Byggeriet
omfatter også tre nye facader, ligeom det
gamle, flade tag udskiftes med et nyt med mere
hældning. Der er også tænkt
på de handicappede gæster i projektet.
Der installeres nemlig en elevator, så kørestolsbrugere
og dårligt gående let kan få
adgang til restauranten.
Det
store projekt forventes at stå helt færdigt
omkring 1. juni i år, men arbejdet vil være
så langt fremme, at Elin Hellesø
kan åbne sæsonen som planlagt den
24. marts, selvom der stadig vil være lidt
byggerod.
| Korte
fakta om byggeriet |
| Beliggenhed: |
Hestehovedet
- Nakskov |
| Byggeperiode: |
Februar 2006 - Juni 2006 |
|